//bymodeller_2019
Fra 2019 til 2021 arbejdede jeg som 3D CAD-tegner hos Helsingør Bylab, hvor jeg producerede modeller af byudviklingsprojekter i tæt samarbejde med byplanlæggere, GIS-medarbejdere og arkitekter. Eksemplerne her er fra Visionsplan for Cinemabyen (2021), udviklet i samarbejde med Planværkstedet og Helsingør Bylab.
https://www.planvaerkstedet.dk/visionsplan-for-cinemabyen
Jeg kombinerede arkitekternes modeller med områdets GIS-data og gjorde dem læsbare for alle interessenter, borgere, developere og politikere, uanset deres tekniske baggrund. Ud over 2D-renders udviklede jeg cloud-baserede, interaktive 3D-modeller, der kunne tilgås uden behov for specialiseret software, og fjernede dermed en teknisk barriere for at deltage i dialogen om projekterne.
For at understøtte beslutningsprocessen udarbejdede jeg volumen- og dagslysstudier, der gjorde det muligt at evaluere planerne konkret. Jeg udviklede desuden parametriske automatiseringsworkflows i Grasshopper til at behandle de store datamængder, projekterne krævede, en arbejdsgang, der siden har inspireret den pointcloud-baserede instancing-metode, der går igen i flere af mine multimedieprojekter.